Kategorier
opskrifter

Opskrifterne ligger klar…

… og kan nu købes her fra hjemmesiden.
Du kan desværre kun betale med PayPal, og hvis det ikke er en mulighed for dig, så send mig en besked, og så finder vi ud af det alligevel.

Jeg har flere opskrifter i støbeskeen – bl.a. en opskrift på en bøllehat, tunikaen med lange ærme, håndledsvarmere med en tommelfinger samt nogle lidt løsere projekter.
Men sommerferien er indtrådt for drengene herhjemme, så tiden og ikke mindst freden til at få det færdigt, er lidt sparsom.

Håber, I nyder sommeren.

Kategorier
Inspiration Strik Teknik

Man skal starte i det små

Jeg har længe villet have en hjemmeside – og jeg har været MEGET vidt omkring, og jeg ved da heller ikke, om jeg er landet endnu. Men lige nu føles det her rigtigt.

Der er mange ting, der skal falde på plads endnu. Der er ikke styr på teknikrummet, der er ikke så meget inspiration, men der ligger nogle opskrifter til salg.

Min tanke med teknikrummet er, at der skal ligge en masse sjove teknikker – helt basale og nogle af dem, jeg ind imellem falder over eller i en pludselig indskydelse må finde på for at få tingene til at hænge sammen.

Inspirations-delen er tænkt, som det det er. Inspiration – billeder, tekst, links mv.

Håber, du har lyst til at følge med og give maskerader og ikke mindst kvinden bag en chance. Som det ser ud nu, kan det KUN blive bedre med teknikken… 😀